Opret dit anpartsselskab som et iværksætterselskab

Står man overfor beslutningen om at stifte sit eget selskab, enten alene eller i samarbejde med andre, så er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i de forskellige typer af selskaber, som det er muligt at stifte. Forskellige selskabstyper opererer nemlig forskelligt, så ens valg kommer til at have indflydelse på den daglige drift af selskabet. 

Overordnet set findes der to typer selskaber: kapitalselskaber og personselskaber. Personselskaberne stiller færre krav til driften, imens kapitalselskaber ligger under for en række regulerende lovgivninger. Opretter man et kapitalselskab er det blandt andet et krav, at man kan stille med en specifik startkapital. For anpartsselskaber, forkortet ApS, er denne startkapital på 50.000 kroner. Ejerskabet af et anpartsselskab kan deles imellem mange personer ved, at de hver især køber anparter i selskabet. Jo flere penge man har købt anparter for, jo større en del af selskabet ejer man. 

Det er dog også muligt at oprette et anpartsselskab som et såkaldt iværksætterselskab. Et iværksætterselskab kan stiftes med en startkapital på så lidt som 1 krone, dog er det i realiteten et anpartsselskab, hvor man dog ikke har været i stand til at stille med den krævede startkapital på 50.000 kroner endnu. Derfor opererer iværksætterselskabet heller ikke helt som de andre kapitalselskaber. Ved stiftelsen af et iværksætterselskab er det en betingelse, at man hvert år sætter 25 procent af selskabets overskud til side som en reserve. Først når reserven når de 50.000 kroner kan iværksætterselskabet omdannes til et anpartsselskab, og begynde at udbetale overskud til anpartshaverne.

Dette er altså en måde for iværksættere at komme ind i virksomhedsverdenen og i gang med driften af et selskab, selvom de ikke har de nødvendige midler til at stifte et traditionelt kapitalselskab. Det er altså også et alternativ til i stedet blot at stifte et personselskab. Personselskabet har dog stadig andre fordele, som iværksætterselskabet ikke har, nemlig de færre love, selskabet skal operere efter. Men stifter man et anpartsselskab eller en anden form for kapitalselskab, har man andre fordele. Eksempelvis er ejeren eller ejerne beskyttede af en begrænset hæftning til selskabet. Alle disse fordele og ulemper kan en erhvervsadvokat hjælpe aspirerende selskabsejere med at finde rundt i, så de får oprettet det helt rigtige type selskab for netop deres vedkommende. Med professionel vejledning kan man den nødvendige hjælp til oprettelse af ApS og alle de andre selskabstyper, så det hele foregår efter lovgivningen inden for området. En erhvervsadvokat kender nemlig alt til selskabsret, og er klar til at styre processen med erfaren og sikker hånd.